Holdbeskrivelser (voksenhold)

Her finder du en beskrivelse af de hold, som Thyregod Svømmeklub tilbyder. Du finder holdbeskrivelserne af vores mange voksenhold herunder.

Aqua Fitness

Aqua Fitness er træning i vand på løbebånd, multimaskiner og spinningcykler. Træningen udnytter opdriften i vandet og er derfor meget skånsom for sener, led og muskler. Træningen er mere effektiv end træning på land, da vandet samtidigt giver modstand, så man øger forbrændingen og bringer formen i top.

Vandaerobic

Vandaerobic er godt for fedtforbrændingen, er god konditionstræning og muskelopbyggende. Du belaster ikke led og knogler på samme måde som på land, hvilket minimerer risikoen for skader. Det er en behagelig måde at motionere på, idet du ikke mærker at du sveder. Vandets naturlige modstand er med til at gøre træningen endnu mere effektiv. Vandaerobic er også godt, hvis du er i gang med et genoptræningsforløb og har svært ved, at dyrke andre former for motion.

Motionister

Holdet for voksne der kan lide at mødes med andre motionister til svømning og socialt samvær. På holdet laver vi øvelser både på lavt og dybt vand med forskellinge redskaber / opdriftsmidler for, at styrke muskler og balance. Der er fri svømning i sidste del af "timen".

Svømning For Voksne

Dette er holdet for voksne og der trænes udholdenhed og lærers teknikker i de forskellige svømmearter, så man skal kunne svømme de forskellige svømmearter rimeligt. Vi svømmer baner, og der vil være mulighed for råd og vejledning fra en instruktør.

Vandskræk

Er du vandskræk og vil du gerne overvinde dette? Så er dette holdet for dig, hvor du vil møde andre med vandskræk og blive trænet af kyndig instruktør med erfaring i, at overvinde din vandskræk. Dette er klubbens eneste voksenhold, som har undervisning i varmtvandsbassinet.

Svøm En Bog

Svømning, højtlæsning og socialt samvær er ingredienserne i "Svøm en bog". Mens du svømmer lyttes til en bog, som du kan høre i vandet via et headset. Det vil strække sig over ca. 45 minutter, hvor du svømmer i dit eget tempo eller nyder at opholde dig i vandet, mens du lytter til oplæsningen. 
Efter svømningen mødes vi for at tale om teksten varighed ca. 45 minutter. Det giver nogle anderledes, men gode samtaler. En tekst kan få os til at erindre noget vi havde glemt og få os til at tale om emner, vi ellers ikke havde forestillet os. Du vil formentlig også opleve at tekst og svømning i kombination åbner for nye indtryk og sanser.

TOW - Åbentvand Svømmehold

Nu kan du svømme i åbent vand med os ...
Vi tilbyder nu åbent vand-svømning. Du kan gratis komme at deltage, kræver dog tilmelding her, via hjemmesiden. Måske er det noget for dig? Svømning i åbent vand er et motionstilbud til dig, som har mod på at udfordre dig selv og som gerne vil dyrke motion under åben himmel. Du får blandt andet et indblik i de særlige svømmetekniske færdigheder som svømning i åbent vand kræver, hvordan du navigerer i det åbne vand, om vejr- og strømforhold og ikke mindst i sikkerhed.

Livredning

Her gennemgås såvel teori som praktik med henblik på at kunne bestå Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve. Du skal være fyldt 17 år for at må fungere som livredder, og 18 år for at må fungere som enelivredder. Alle nye livreddere skal deltage i livreddertræningen, mindst fire gange, for at kunne indstilles til prøven og for livreddere, der har taget prøven før, gælder det to træningsgange. Undervisning og efterfølgende livredderprøve optages i april og maj måned, når den ordinære svømmesæson er slut. Prøven er gyldig i op til et år fra udstedelsesdato.

Førstehjælpskursus fastsættes af livredderdommerne.

Aqua Fintess+

OBS! Holdet er ikke aktivt.

Giv dig selv et kærligt puf og få mere glæde og energi i din hverdag. Vil du ændre dit liv og blive sundere? Thryegod Svømmeklubs You Turn- hold er et nyt tilbud, udviklet af svømmeklubben i samarbejde med Jeanette Nørlund - sundhedsspecialist og personlig træner. Vi sætter sammen et fokus på DIN motivation til en mere aktiv hverdag med bevægelse. Du skal kunne svare “ja” til følgende:

  • Du er over 18 år (m/k)
  • Du har måske dyrket motion tidligere, men er kommet ud af vane med det
  • Du har måske aldrig fundet en motionsform, der rigtig passer til dig
  • Du har et ønske om at ændre en dårlig vane til en god vane.

Vanen behøver ikke nødvendigvis at have noget med motion at gøre, men udgangspunktet er, at bevægelse er et vigtigt fundament for en sund livsstil. Sammen bliver deltagerne guidet igennem et 12 ugers forløb, hvor vi mødes en gang om ugen i en time, til halvanden. Ved forløbets start, midte og slutning taler vi om de ubalancer, som er mest relevante og efterfølgende introducerer og afprøver vi forskellige former for motion indenfor motion og træning i vand.

Samarbejdet med Jeanette Nørlund gør forløbet intensivt med kropsanalyse ud fra “min” vægt. Det er ikke en slankekur og der er ingen løftede pegefingre, men sammen jagter vi glæden ved fysisk aktivitet. Det handler om i fællesskab at tage små skridt for at få en vedvarende forandring. Et unikt samarbejde, hvor svømmeklubben vil omfavne bredere og mere målrettet lige på dette hold.

Praktisk:

  • Minimum seks deltagere
  • Holdet vil løbe over 12 uger
  • Kombination af personlig træning og aktiviteter i svømmehallen
  • Prisen er for 12 uger
Læs mere om Jeanette Nørlund, ved at trykke her!