Årsmøde i SVØMDanmark

Årsmøde, generalforsamling, workshops, dialogmøder og festmiddag!

Thyregod Svømmeklub var lørdag den 22. april repræsenteret med en delegeret ved Dansk Svømmeunions årsmøde i Idrættens Hus i Brøndby.
Der var et fuldt program med over 100 delegerede fra svømmeklubber rundt om i Danmark.
Foruden generalforsamlingen med årsberetning, regnskab, budget, mindeord, udnævnelse af æresmedlemmer, en tak til Pernille Blume, som har indstillet karrieren og valg til bestyrelsen, var der også workshops!
Årets tema var: "Hvordan får vi succes med at integrere disciplinerne i foreningerne?" Disciplinerne i svømning er:
  • Livredning
  • Vandpolo
  • Udspring
  • Kunstsvømning
Tak for en god netværksdag med faglig sparring og gode relationer. Vi i Thyregod Svømmeklub er glade for, sammen Aalborg Svømmeklub, EGIF, Lystrup Svømmeklub, Kolding Svømmeklub, Them Svømmeklub, Hovedstaden Svømmeklub, A6 Slangerup Svømmeklub og mange andre klubber, at få indflydelse på det næste års arbejde i Svømmedanmark.