Foreningsforum 2022

To repræsentanter deltog i årets foreningsforum, som bød på hyggelige samtaler, spændende workshops, interessante oplæg og fascinerende netværk.

Mandag, den 9. maj, var foreninger i Vejle Kommune inviteret til Foreningsforum på Campus Vejle, hvor Vejle Kommune og DGI Sydøstjylland styrede showet med Bevæg Dig For Livet. Det var vældig hyggeligt, at se alle foreningsrepræsentanter igen, nu der har været lidt stille i CORONA-nedlukning.

Vi lagde ud med, Tjek-in og stå-kaffe, hvor vi netværkede med de andre repræsentanter, ligesom vi fik hilst på medarbejdere fra Vejle Kommune og repræsentanter fra både DGI og Bevæg Dig For Livet. Herefter var der super spændende oplæg om ’Nye generationers forventninger til foreningslivet’ v/Søren Østergaard, CFU.

Herefter var der åben for workshops og svømmeklubben var på "familieaktiviteter hitter i børnefamilien", som gav lyst til nye mål og åbnede svømmeklubben op for en fremtid med familieaktiviteter. Så spiste vi lækker aftensmad, inden vi tog til netværksmøde, hvor der blev talt om:

  • Frivillighedspolitik
  • Kommunikationsstrategi
  • Fastholdelse af frivillige
  • Ny bogføringslov
  • Aflønning og godtgørelse